NoorHealing
Christoffers Alle 130,
2800 Kongens Lyngby
Mail: kontakt@noorhealing.dk
Om mig
Mit navn er Susanna Østergaard, og jeg er stifter af NoorHealing.
Noor betyder lys – og det er netop dét, det indre lys, jeg ønsker at tænde i mennesker. Jeg bliver glad ved at kunne hjælpe andre i deres proces, hjælpe dem mærke og lytte til deres egen stemme, deres eget kald.
Min Filosofi
Min rolle er ikke at frelse, men at skabe et rum, hvor din egen indre styrke kan træde frem – gennem praktiske ændringer i rummet, samtale og energiarbejde. Feng Shui er ikke et kvik-fix, det er indre energiarbejde.
Min Vision
Mit mål er at hjælpe mennesker med at opnå balance og harmoni i deres liv. Gennem intuitive og skræddersyede løsninger skaber jeg omgivelser, der fremmer både velvære og personlig udvikling.
Min tilgang og faglige forståelse
De mennesker jeg arbejder med, befinder sig ofte i komplekse livssituationer — med høje krav, mange bolde i luften og samtidigt et behov for at skabe ro og struktur — både indeni og omkring sig.
Jeg har en særlig forståelse for neurodiversitet, både igennem mit arbejde og min livserfaring og ved, hvordan det kan påvirke vores måde at sanse, organisere og navigere i verden på. Min viden om bl.a. ADHD, høj intelligens og kognitive forskelle gør, at jeg kan tilpasse mine sessions med stor respekt for individuelle behov, energiniveauer og sansninger.
Det betyder, at jeg ikke arbejder med standardløsninger. Hver session er skræddersyet — med blik for både det intuitive og det praktiske, og med en dyb respekt for det menneske, jeg sidder overfor. Og med forståelse for, at transformation kræver både tryghed og mod.
Certificeringer og erfaring
- Medlem af Clairvoyance Cirklen, 2021
- Træning i psykiske evner ved Medium og Healer Lykke Emilie Postborg, 2020
- Certificeret Intuitiv Feng Shui Konsulent ved Rebekkah Leve, 2019
- Certificeret Reiki Healer ved Reiki Master Myanne N. Luxn, 2016
For at kunne være fuldt til stede i hvert forløb arbejder jeg med begrænset kapacitet. Det giver plads til dyb fordybelse og et personligt, intuitivt samarbejde.
Min rejse
Jeg hedder Susanna Østergaard.
Jeg er opvokset på landet som den yngste af tre, født 1. januar 1974.
Min barndom på landet var præget af vold og følelsen af at være anderledes, og tidligt mærkede jeg, at jeg havde en anden kontakt til verden end andre — jeg tegnede sommerfugle, talte med usynlige venner og oplevede i tidlig alder min evne til at ”downloade” lys og heale andre igennem massage.
Jeg fornemmede allerede som teenager, at jeg ville komme til at beskæftige mig med det senere i mit liv. Min medfødte nysgerrighed ledte mig udenlands ad flere omgange.
Mens jeg boede i Paris, hvor jeg frekventerede det kunstneriske og spirituelle miljø, åbnede jeg mig for drømmetydning, chakraarbejde, regressionsmeditation og fik en følelse af at høre til i et større, kulturelt og spirituelt rum.
Jeg fik også følelsen af, at jeg havde kendskab til det hele allerede, at det var som om, jeg kunne stikke fingrene i en stikkontakt og downloade viden uagtet tid og rum.
Efter hjemkomsten til Danmark havde jeg lyst til at afprøve mig selv, hvilket ledte til en karriere i den kommercielle verden, hvor jeg i mange år arbejdede som Projekt- og Programleder i Finansbranchen. En verden præget af struktur, data og kommerciel logik.
Her i den mest rationelle og maskuline verden kunne jeg mærke, hvordan mine evner til at læse energi og skabe klarhed gjorde en forskel. Her opdagede jeg, at mine intuitive evner kunne bruges til at navigere i komplekse relationer og organisatoriske dynamikker.
I dag arbejder jeg med det, jeg kalder ledelse med hjerte – både i mig selv og i de mennesker, jeg rådgiver. Et kald til at leve og lede indefra.
Efter skilsmisse i 2016 blev jeg tvunget til at sætte farten ned og skabe en ny hverdag for mig og mine to drenge. Det var en tid med hele følelsespaletten: chok, sorg, vrede, lettelse og til sidst accept.
Jeg stod med et dybt behov for at finde ud af, hvem jeg var — hvad jeg havde brug for, hvad jeg ønskede at slippe, og hvordan livet skulle se ud fremadrettet. Det var en nødvendig restart, både praktisk og eksistentielt.
Den ydre forandring
Jeg begyndte at arbejde med det fysiske
Jeg ryddede op, ommøblerede hjemmet, skilte mig af med ting, der ikke tjente mig, ændrede vaner, begyndte at træne, ride, svømme og danse, klippede mit lange hår af og tabte mig markant.
Disse ydre ændringer skabte en følelse af lethed og gav plads til noget nyt. At ændre mit livsrum blev et konkret redskab til at markere en indre forandring
Den indre rejse
Sideløbende med det ydre arbejde gik jeg i dybden med meditation, terapi og energetisk heling.
Jeg arbejdede med barndoms-sår, forståelse af egne strategier og gamle mønstre, og lærte at adskille andres handlinger fra mit ansvar for egne reaktioner.
Jeg bad Ærkeenglene om at blive frigjort fra det, der ikke længere tjente mig, og bad for det bedste for mine børns liv. Det var en rejse ind i mig selv.
Kundernes erfaringer
Lad dig inspirere af andres rejse mod indre balance og harmoni gennem Intuitiv Healing og Feng Shui.
